Rom 2014 og 2016

Rom 2014 - Mandag d. 21 juli

Lyntoget fra Milano Centrale til Roma Termini.

Efter en skøn dag i Milano med sporvognstur gennem byen, med intens vindueskiggeri i de eksklusive mærkebutikker og ikke mindst lækker sandwich i silende regnvejr på en lille hyggelig restaurant, kørte vi mod lyntoget mod Rom. Sommerferien havde taget en interessant drejning efter at vejret var blevet dårligt i Alperne. Med vores vandrestøvler og stave på rygsækkene fandt vi vores dyrtkøbte togsæder og kørte med 300 kilometer i timen mod hovedstaden. Vi blev seviceret af togpersonalet med ekspresso og udvalgte nødder. De dyreste kopper kaffe, vi nogensiden har drukket og absolut ikke de bedste!

Efter 2 ½ time kørte toget ind på Roma Termini, hvor vi fandt metroen og kørte de 4 stationer til Flaminio, hvor vi gik videre til Piazza del Popolo. Vi havde booket hotel på Hotels.com og gik mod Via di Ripetta. Navnet på hotellet er iRooms Spanish Steps og selvom det var blevet temmelig sent, tog den flinke manager Valerio rigtig godt imod os. Vi vidste på forhånd at det ikke var særlig tydeligt, at der netop her skulle ligge et hotel, men vi blev glædelig overrasket over at se de smukke omgivelser. 

Vi blev opgradet til iSpa-værelset.

Efter et velfortjent bad, hoppede vi i den oplyste dobbeltseng. Den fyldte minibar indeholdte heldigvis også koldt kildevand, hvilket blev en nødvendighed i lune Rom. Det så faktisk rimelig morsomt ud med vores store rygsække, støvler og stave i det smukke minimalistiske værelse. Check www.iroomsrome.com 

iRooms ligger næsten i begyndelsen af Piazza del Popolo, som også kaldes folkets plads. I midten af pladsen står Ramses 2½ meter høje obelisk. På den ene side ligger de to tvillingekirker fra 1675 af Rainaldi og på den anden side Santa Maria del Popolo.

Tirsdag d. 22 juli

Værelset var inklusiv morgenmad på en nærliggende café. Vi blev positivt overrasket over denne lille café, som også blev vores stamcafé for dagens afsluttende kop kaffe. Morgenmaden var en buffet med yoghurt, cornflakes, croissanter, kager, brød med ost, kødpålæg og marmelade. Der var frisk frugt og nogle dage syltede frugter. Der var thé og kaffe og flere forskellige slags juice.

Vi traskede ud i Roms små sirlige gader iført klip-klapper, et mastercard og et bykort. Vejret var ikke super fantastisk og dagens første gåtur var lige i nabolaget. Vi boede lige i nærheden af den kendte indkøbsgade Via del Corso og rundt om denne gade ligger alverdens små butikker og spisesteder blandt andet Café Demi, hvor man kan få frozen yoghurt med friske frugter. Hvis man tænker at have 200 kroner til overs i feriebudgettet skal man endelig besøge cafeen og nyde lækkerierne, men vi var mildest talt totalt forbavset over de høje priser. Vi betalte 32 Euro for yoghurt og kaffe. Dette er dog ikke prisniveauet, hvis man er lidt opmærksom.

Efter chokket havde lagt sig, gik vi videre. Vi gik ned ad Via del Tritone, hvor vi spiste turens første paninis i en lille lokal restaurant, hvorefter vi gik mod den spanske trappe. Tårnene for enden af trappen, som tilhører kirken - Trinita dei Monti - var desværre under renovering. Dette skulle vise sig at gælde for mange af bygningsattraktionerne i Rom.

Den lille lækre sult ankom og blev tilfredsstillet med en stor Italiensk is og en originalitet Tiramisu. Tilbage på iRooms nød vi stilheden og afslappede foran fladskærmen med Tour de France.

Om aftenen gik vi ned på vores gade og kastede os ind på det nærmeste pizzaria. Det skulle vise sig at være én af de bedste ideer vi fik på denne tur. Restauranten er kendt for sine fantastiske pizzaer og det er tydeligt at de lokale er vilde med stedet. Navnet er Pizza Ré, Via di Ripetta 14. Vi gik 2 lækre pizzaer af med en tur til Villa Borghese. Det er én af de største og smukkeste parker i Rom. 

Sidste erindring på dagen må være at selv den laveste del af fødekæden i Rom er meget innovative: når der regner sælges der paraplyer og når solen skinner sælges der vand, hatte, is og intetsigende nips - vejret er ingen hindring for en god handel.

 

Onsdag d. 23 juli

Onsdag står der sight-seeing på programmet og vi vælter ud i den varme romerske sommermorgen udstyret med vandflasker og bykort. Vi har begge været i Rom før, så det er ikke påkrævet at være mega-turist, men i stedet at tage det stille og roligt og indtage byen med nydelse.

Vi trasker igen ned af Via del Corso sammen med alle de andre turister.....de høje bygninger ender ved Piazza Venezia og erstattes af det ældgamle Rom. Vi starter med at beundre Fori Imperiali, hvorefter vi gik over mod Foro Romano. Gadesælgerne råber stadig højt og erindrer én om at man desperat mangler en hvid plastikhat, en asiatisk parably med silkeprint eller en unik nøglering med en mini-Colosseum.....

Langsomt går vi mod mesterværket - Colosseum er som mange andre bygningsværker i Rom under restaurering og et større stillads pryder halvdelen af bygningen. Der er lange køer til indgangen og vi priser os lykkelige for at vi allerede har beset de hellige underjordiske gange, stået under de kolde hvælvinge og "mærket" suset fra publikum som afventede ens snarlige brutale død i kløerne på et eksotisk kattedyr eller i armene på en steoridbefængt kriger med skarpe hjørnetænder.

Vi slængede os istedet på græsset undenfor med kolde vand og i skyggen af et herligt træ. Efter en velfortjent varmepause går vi mod Palatinohøjen, kigger på de smukke palæer og ender tilsidst på Circo Massimo. 

De er super mange turister i hele området og man skal virkelig sørge for at udvælge de serværdigheder man ønsker at besøge ellers ender man med at stå i kø i varmen. Om der er mulighed for fast-track vides ikke, men det kunne være en oplagt mulighed, hvis man vil undgå køerne. Det er selvfølgelig også en udgift, men taget i betragtning hvor mange gratis oplevelser der er i Rom, ville det måske spare tid og opgrade på oplevelsen.

Vi går nordpå for at finde frokosten, ender omkring Piazza Navona, hvor der er tonsvis af spisesteder. Lidt for turistagtigt for os, men vi overgiver os og spiser på én af de små cafeer.

Som turist i Rom bliver man hurtigt opslugt at de store berømte flagskibe: her ligger Gucci, Huge Boss, Fendi, Bulgari, Valentino og mange andre side om side i de store smukke bygninger. Søren måtte ind i Hugo Boss og selv klimaet i butikken var himmelsk. Han blev betjent i hoved og ... og kom ud med de berømte poser. Dem svingede han lystigt med indtil varmen tvang ham ind i skyggen af en lille cafe med parasoler.

Turen hjem til hotellet bliver med fyldte poser: Rom er byen med mange små hyggelige butikker, hvor high-street fashion ikke eksisterer. Her bliver man betjent med et smil og en venlig kommentar på engelsk, her vil man opleve at høre sandheden og fluks blive anvist noget andet, hvis man ikke føler sig helt tilpas og det bedste var absolut priserne! Vi ankom i slutspurten af både Tour de France og udsalget...kan man være mere heldig?

Tilbage på hotellet sættes air-condition på fuld skrue og vores megaskærm blæser tourens etape lige ind på hornhinden. Vi nyder stilheden, brisen og tanken om at vi skal leje cykler imorgen.

Efter aftensmaden går vi en tur op til Villa Borghese, som ligger lige en spytklat væk. Vi ved at der ligger en del caches deroppe, så dem vil vi vende tilbage til en anden dag. Vi afslutter dagen med en skøn cappucino på vores lokale cafe. Derefter beslutter vi os at se nærmere på det kæmpe spa som fylder det meste af vores værelse. Der kan ihvertfald være plads til os begge!

Torsdag d. 24 juli

Der skal cykles idag! Et par gader fra hotellet udlejes der cykler med hele pakken - hjelm og lås. Vi lægger ud med at køre ud på en større vej, hvor der ikke må køre cykler.....vi forsøger igen og kommer denne gang afsted på en forsvarlig måde. Vi tænker at køre langs floden Tiberen. Om det overhovedet er muligt, ved vi ikke, men vi vil gøre et ihærdigt forsøg.

Vi starter med at køre over Ponte Nenni, så vi kan køre til Vatikanet. Der er allerede mange mennesker overalt og man skal lige vende sig til at køre på cykel igen i en storby. Vi leder efter cykelstier og er sommtider heldige, men forholdene er ikke som derhjemme. Dog følte vi os sikre og nød hele dagen på vores cykler. Vi fandt Paven, som desværre var optaget af alle de andre pligter man nu har som katolsk overhoved. Vi måtte nøjes med at køre lidt rundt på Peterspladsen, ringe med klokkerne og begive os sydpå mod Fonte Acqua Paola. Det skulle vise sig at vi igen kørte et sted hvor der normalt ikke kommer cykler, men vi sled i pedalerne og holdt stop ved fontænen og et skue ind på byen - super smukt!

Vi trillede ned i området Trastevere, hvor vi spiste frokost. Vi ender ved Isola, hvor vi trækker cyklerne overpå den anden side af floden. Vi bliver dog ved bredden. hvor vi cykler nordpå. Dette er just iikke en almindelig serværdighed - der ligger temmelig mange hjemløse, affald og ikke mindst sprøjter fra narkomaner. Vi blev en smule forundret, da området faktisk kunne blive en skøn attraktion, hvis man ryddede op og lavede fortov. Vi kørte langs floden indtil vi nådede Ponte Margherita. Her trak vi cyklerne op af de mange trapper - det er absolut ikke for tøsedrenge, hvis man vil cykle langs Tiberne.

Trætte i armene og benen afleverede vi cyklerne igen og fik et velfortjent køligt hvil på værelset. Vi spiste på vores lokale pizzaria, hvor vi bestilte en egnsret - hvid kødsovs.....smagen var ok, men ingen Michelinstjerne denne gang.

Fredag d.25 juli

Vi havde besluttet at dagen skulle bruges på at finde caches - området bag os indeholdte flere caches og så var det absolut et besøg værd.

Vi tilbragte det meste af formiddagen i området, som skønnes til at være én af Roms smukkeste parker - og en største. Parken er et blandingsted for motionister, turister, folk der vil på gallerier eller museer. Dem der vil sejle en tur på søen eller bare ligge og slikke solskin. Dem der vil lytte til musik eller dem der vil leje Villa Borghese til deres bryllup. Der er mange muligheder og vi ville finde skattene.

Vi gik det meste af parken igennem og fandt da også nogle af skattene. Frokosten nød vi i skyggen af én af tvillingekirkerne på Piazza Popolo, mens Michael Jackson skreg som en besat ved siden af Ramses obeliks. 

Om eftermiddagen valgte vi at gå på den modsatte side af Tiberen. På visse strækninger er der boder og andre festligheder opstillet. Det ligner et område, hvor der festes igennem om aftenen. Boderne var langsomt ved at åbne, da vi gik forbi - vi gik dog mod Ponte Cavour, hvor vi gik over mod Fontana di Trevi.

Vi spiste en lækker is efter Trevi-besøget og squartede i solen på en bænk.

Aftensmaden skulle indtages på en restaurant der engang var et fængsel. Da Marco a Gloria var bestemt et besøg værd! 

Lørdag d.26 juli

Vi valgte at besøge området med Repubblica på vores sidste dag i Rom. Vi gik Via Sistina, hvor vi så Fontana del Tritone. Vejret var delvist overskydet og det dryppede et par gange. Vi trissede ned mod Termini, fik de sidste detajler på plads omkring morgendagens tidlige afgang. Vi skal mod Milano med toget igen klokken 07:00, så vi må ikke misse metroen imorgen tidlig....

Vi går ned mod Cavour, hvor vi finder lidt frokost - det er ikke den store sult der plager os. Men man kan vel altid nyde lidt sødt. Vi går mod Piazza Narvona og de små hyggelige gader. Vi ender dog med at drikke kaffen på Via Vittoria, tæt på Via del Corso, hvis man nu skulle have lyst til at kigge på forretninger......

Tasker fra Michael Kors er højeste mode på Corsoen og alle teenagetøserne må en tur i sparegrisen for at erhverve sig en snyder. Gadesælgerne står side og side på den varme asfalt, parate til at folde forretningen sammen hvis politiet skulle komme forbi, musikanterne spiller og kunstnerne prøver kræfter med byens mestre...Micheangelo, Rafael og Caravaggio ville sikkert have svært ved at se det smukke i denne kunst; spraymaling af fantastilandskaber i Verdensrummet....

 

 

Rom nytår 2016

Vi valgte at fejre nytåret i Rom, da vi trængte til lidt ferie uden de store armbevægelser. Det er rart at have et par dage i fred og ro i en by man har været i før - så kender man i det mindste hvor der ligger nogle gode spisesteder, hvor man kan få en god kop kaffe og ikke mindst hvor maden er autentisk!

Vi boede i hjertet af den Spanske Trappe på Hotel Madrid  - www.hotelmadridroma.com med en superflot udsigt fra deres morgensmadscafe. Vi ankom til Rom - Ciampino lufthavn uden problemer og tog bussen ind til Termini. Herfra gik vi op til hotellet, hvor vi kort efter ankomst gik ned på Ripetta for at få frokost.

Med en sandwich indenbords gik vi en lille hyggelig introtur i de små gader, hvorefter vi landede på en cafe og indtog turens første kop kaffe. Skønt for nu er turen skudt igang. Vi er overrasket over de mange betjente der er alle vegne - efter terrorangrebet i Berlin og efterfølgende skudepisode i Milano. Vi kan dog stadig nyde den meget smukke Valentino juleudsmykning og de små gader og forretningers julepynt.

Vi vælger at besøge en gammel kending  - Pizza Ré på Via di Ripetta - og nyder en super lækker pizza - der er som altid stopfyldt med mennesker i denne restaurant og det er ikke svært at forstå hvorfor. www.pizzare.it 

Det er ikke så varmt som vi troede og vi går hjem igen til hotellet og smider os i dynerne. Vi har planlagt at skulle besøge MAXXI museet imorgen - et must denne gang på vores liste over ting og steder vi skal besøge.

 

Serværdigheder julen 2016

Lósteria de Memmo: en restaurant jeg havde fundet på Tripadvisor som vi skulle spise på - det er udemærket mad med en skøn atmosfære. Vi spiste hos Memmo to gange og blev ikke skuffet. Adressen er Via dei Soldati, 22-23. Mere info se: www.osteriadememmo.it 

Vi spiste frokost flere gange på en lille frokostcafe/restaurant tæt på Flaminio metro, hvor de serverer sicilienske småretter til en overkommelig pris - det er lækkert, nemt og atmosfæren er hyggelig og autentisk.

Vi besøgte Leonardo De Vinci museet på Popolo Plads, hvor vi så hans mange forskellige maskiner - opfindelser og ikke mindst de fantastiske anatomiske tegninger, som syntes utrolig livagtige. Det skal lige siges at det selvfølgelig er kopier af hans værker - bare så man ikke bliver skuffet. Hans fremsynethed bliver man ikke skuffet af - både på det mekaniske og det anatomiske. http://www.museodavinci.it/ 

Vi havde hjemmefra designet vores egen Engle og Dæmoner-tur, hvor vi besøgte de forskellige steder fra filmen. 

- Det første på turen skal være Pantheon, hvor Langdon leder efter et billede af Rafhael. Der var lange køer foran Pantheon, så vi fik en kop kaffe udenfor i solskinnet.

- vi var indeni kirken St.Maria del Popolo, hvor vi naturligvis ikke kunne komme ned i krypten - den eksisterer heller ikke, kun i et Hollywood studie. Her skulle vi så lede efter Earth-tegnet.

- Vi så vindtegnet - Air - på Peterspladsen, sammen tusindvis af andre turister - der var en alenlang kø til Peterskirken. Vindtegnet vender mod vores næste mål.

- Vi så kirken St. Maria della Vittoria, hvor vi beundrede Berninis Den Hellige Teresas ekstase. Der lugtede ikke længere brændt....Fire -  ildtegnet!

- Vi kom forbi Piazza Navona, hvor der var et lille tivoli og boder opsat til julesalg. Det var ikke muligt at forbade i fontænen....Water

- Vi gik forbi Castal Sant Angelo på en solrig eftermiddag efter vi havde været til kaffe hos Paven :)

- Vi så ikke Church of Illumination - så vi må have den hemmelige passage, der forbinder Vatikanet med Castel Sant Angelo til gode til en anden gang.

 

Vi besøgte MAXXI museet i Flaminio, hvor vi oplevede installationskunst af Shahzia Sikander - det var utrolig smukt og meget bevægende at sidde og kigge/lytte til hendes kæmpestore fortælling. www.fondazionemaxxi.it 

 

 

Nyeste kommentarer