S å er vi tilbage i Naama Bay. Denne gang uden unger😀. Signe og Simon holder jul og nytår med deres mødre og Sean og Connor med deres far i Skotland.
Det var dog usikker om rejsen blev en realitet eller ej, da "modige" russere havde valgt at håndfodre sultne hajer med kyllinger. Det resulterede i hajhysteri og vores rejse var i fare. Vi fattede dog mod, pakkede vores nye specialsyede våddragter (med navn på), vores nye undervandskamera og drog afsted til lufthavnen 1.juledag.
Vores hotel lå et helt andet sted end vi havde regnet med. Sharm Cliff ligger ikke med udsigt over havnen! Se venligst billedbogen.
Vi kontaktede vores dykkercenter Camel Dive og fik arrangeret Søren havdyk, så han kunne færdiggøre sit Open Water-kursus. Tanken var at vi skulle dygtiggøre os med vores nyindkøbte undervandskamera, men vi kom hurtig på nye tanker. At anvende kameraet er ikke nemt, hvilket vi fandt ud af på et af de utallige snokledyk nede fra havnen. Et lille stykke strand som vi vender tilbage til hver gang - ikke et særligt smukt sted, da det ligger en spytklat væk fra havnen, hvor alle ekskursionsbådene ligger for kaj. Men det var et udemærket udgangspunkt for træning med kameraet og det skulle vise sig at være langt sværere end vi regnede med. Fiskene var just heller ikke særligt samarbejdsvillige😉
Tilbage til dykningen: Søren fik Juan som instruktør, en halvsvensker med sydamerikanske aner. To dage senere og Søren kunne kalde sig certificeret dykker efter en tur i havet med sigtbarheden 0 og et fantastisk havdyk på Temple - et lokalt dykkersted med fordelagtige forhold for en nybegynder. Betina dykkede samme sted og vi havde en fantastisk dag i havet.

Tilbage på hotellet kunne vi ikke undlade at more os over rejsningen af et kæmpe telt til den kommende nytårsfest. Dekorationerne var ikke lige dem vi ville have udvalgt, men vi blev jo heller ikke spurgt.....
Som vanligt havde hotellet en skare af ivrige russere som stod for den daglige underholdning i en kaliber som ikke kender mage. Hvis det ikke er bingo, sing along, quiz eller tarvelige 70ér selskabslege så er det kåring af diverse Mister og Miss og det sker kun med gennem en mikrofon, der satser på at overdøve de overflyvende charterfly.
Maden var heller ikke noget at skrive hjem om - desværre. Men vi havde en joker i baglommen, nemlig restauranten Tandoori - vores indiske paradis, hvor vi smæskede os i kulinariske oplevelser fra det ultrastærke til det blide. Godt at våddragterne er elastiske.

Vi bookede to hele dage ude på havet med 4 dyk og frokost. Det var den samme båd, samme mandskab, dog forskellige dykkersteder - det var som altid en sand fornøjelse at dykke sammen med Camel. Personalet er venlige, problemer med udstyr bliver løst og instruktørerne - især Andrea fra Italien - gjorde meget ud af vores Peak Perfomance Bouyancy kursus som vi tog Nytårsaftensdag. En oplevelse med Hula Hop ringe, tomme Cola-flasker og akrobatiske undervandsøvelser. Sikkert et morsomt syn for de andre dykkere. Søren måtte desværre forlade to dyk på grund af øreproblemer - det viste sig senere at være noget værre end vi regnede med.

Den allersidste dag i Sharmen, gik vi en lang tur på strandpromonaden efter at have indtaget Starbucks kaffe nummer 274....Søren klager over svimmelhed, hvilket indenfor en halv time blev til en tur med den lokale ambulance og et besøg hos Doktor Samy. De mest simple undersøgelser blev iværksat og resultatet blev dehydrering og en forsikring om at han kunne flyve hjem uden problemer. En taxitur hjem til hotellet og hurtigpakning, da bussen afhentede os et kvarter senere. Ingen problemer troede vi, men det er jo Egypten og vi kom sørme afsted uden vores pas - et mindre problem og dog. Efter en kort løbedistance og passene var i tasken og bussen fortsatte mod lufthavnen, hvor vi endnu engang måtte slippe en formue for lidt proviant. Totalt røveri i dagslys.
Turen hjem gik okay, Søren slappede af efter en noget forvirrende eftermiddag og Betina gloede den nyindkøbte fiskebog godt igennem. Sikkert tilbage i KBH, Cafer var ankommet og karavanen kørte sydpå -hjem til kulde, is og sne efter 7 dage i varmen. Sørens svimmelhed var ikke dehydrering - speciallægen i Danmark fandt ud af at små krystaller i det indre øre havde løsnet sig. Heldigvis sætter de sig hurtig tilbage igen og fremtidig dykning bør ikke være et problem.

Ikke den perfekte afslutning på en ferie, men absolut bedre end de kedelige diagnoser man kunne forestille sig i en dykkerverden. Vi glæder os til næste gang vil sammen skal ud i det blå og opleve denne fantastiske verden.