Sydamerika

Som vi alle ved holder rejseplaner sjaeldent og det har vi ogsaa erfaret. Efter mange timers flyvning endte vi i storbyen Lima i Peru, hvor vi heldigvis havde booket et hostel fra Danmark. Alt er fuldstaendigt kaos, der er biler alle vegne og faerdselsregler er en by i Rusland - det er et koerekort ogsaa! Fra start ser vi bunkevis af fattige mennesker og isaer smaa boern goer stort indtryk paa ungerne og ikke mindst os. Heldigvis kommer Richard fra hostel os til undsaetning og faar os helskindet ud af trafikkaoset og vi havner paa vores hostel som ligger i den sikreste del af byen.

Vaerelset er sparsomt indrettet og vi maa i denne omgang noejes med dette tilbud - dog oensker vi ikke at gaa laengere ned i standard mest for ungernes skyld. Lima er stor, larmende, beskidt og meget fattigt derfor beslutter vi os for at tage bussen vaek - ud paa landet, naermere betegnet verdens navle, bjergbyen Cusco som viser sig at vaere en by paa 200000 indbyggere.

Turen var lang og Connor og Betina maatte flere gange hilse paa en braekpose, da der er meget bjergkoersel. Transportpillerne ligger selvfoelgelig i bagagen - det husker vi til naeste gang! Igen var det en god ide at have booket hostel paa forhaand. Vi ankommer til et rigtigt hyggeligt lille hostel, hvor vores landlady er baade hjaelpsom og rar. Vores eneste ulempe er at vi ikke kan hverken forstaa eller tale spansk - vi goer vores bedste og det lykkes som regel.

Cusco er mindre larmende men der er tonsvis af turister, kirker og gamle ruiner. De mest kendte - den 12 kantede og pumaen har vi set, men desvaerre kunne vi ikke komme til Machu Picchu, da vi ikke havde bestilt billetter i forvejen - nogle gange op til et halvt aar foer ankomst. Det var kun muligt at komme op, men der var ingen mulighed for at komme ned igen, hvilket jo umuliggjorde et besoeg. Vi har koebt en ny bog paa engelsk om Sydamerika som er langt mere informativ og i denne erfarede vi at omraadet ved soeen Titicaca paa denne aarstid er meget koldt - helt ned til minus 25 grader. Vi har desvaerre ikke udstyr med til saadanne temperaturer, da vi er kolde nok her i Cusco. Om morgenen er der cirka 12 grader og om dagen er der over 25-28 grader.

Dagene gaar med vandreture i byen, besoeg paa lokale markeder - baade kunst og de mere kulinariske - frugt, koed og krydderier samt isenkram. En enkelt tur til nogel gamle sten er det blevet til - det var nogle meget dyre sten og vi er blevet enige om at vi har set sten nok indtil videre. Der er ogsaa mulighed for at komme paa ture ud i junglen, men de spraenger vores budget, da de koster 5000 kr pr person for 6 dage og det er ikke nogen garanti for at se de mere eksotiske dyr og planter. Derfor vaelger vi at traekke pengene med op til Costa Rica hvor der ogsaa er mulighed for at komme ind i regnskoven.

Solen skinner fra en skyfri himmel, det er lunt og vi hygger os i byen Chiclayo, som ligger i den nordlige del af Peru. En storby med mange biler, mennesker og dog med en rigtig hyggelig atmosfaere. Vi har besoegt det lokale stormarked, hvor normal daglighandel inkluderer salg af velfodrede marsvin, smaa yndige hundehvalpe med soevnige oejne, store afpillede kamphaner som goeres klar til eftermiddagens kamp, nyklaekkede aellinger, eksotiske fugle i meget smaa bure, skildpadder i lommen og meget mere. Vi faar virkelig en paa opleveren. Vi er maaske de foerste hvide mennesker som mange af den yngre befolkning har set...flere benaevner os med tilnavnet "Gringos". En lille pige stak hovedet ud af en taxi for at raabe "A gringo family" - et syn hun sikkert aldrig har set foer.

Selve synsoplevelsen er intet imod de adskillige dufte og saagar lugte, hvis man nu skal vaere mindre positiv. Det er svaert at forholde sig til salg af koed ved siden af levende husdyr, frugter ved siden af fiskehandlere og ris og gryn ved siden af skomagerne.... Ungerne proever at virke positive og imoedekommende men bliver glade da vi endelig forlader markedet. Vi fandt ogsaa det lokale heksemarked, hvor alverdens magiske og potente eleksirer saelges. De solgte dog ingen mod uartige unger!
Vi har kun haft en kedelig oplevelse indtil videre. Idag paa markedet foelte Betina pludselig noget vaadt og ubehageligt i nakken. Toerrede det bort og gik paent til siden for at finde ud af hvad det var. I et split sekund havde nogen proevet at aabne vores mavebaelte, dog uden held. Vi udvandrede med det samme og kommer ikke tilbage, Arne var dog heldig at faa lavet sin oedelagte sandal for 2 kroner. Nogle ting er ufatteligt billigt, mens kager og kaffe koster en formue. Oev!

Vores hotelvaerelse er luksus, vi overnattede tidligere hos en engelsk guide, som anbefalede dette hotel til os og vi har ikke fortrudt. Morgenmad paa sengen, dejligt stort badevaerelse samt god beliggenhed for kun 160 kroner for os alle pr. nat.
Det eneste minus her i Sydamerika er maden. Portionerne er alt for smaa og vi har svaert ved at finde restauranter, hvor de serverer andet end kylling og pommes frites eller pizza. De smaa lokale steder toer vi simpelthen ikke spise paa af frygt for akut flodhestesyndrom. Deres hygiejne er under vores standard - dog er de fleste offentlige toiletter top standard.

Vi har endda vaeret paa besoeg i en stor udgravning sammen med vores engelske guider. Det var meget spaendende, dog synes ungerne det var rimelig kedeligt, da man intet maa roere eller lege fangelege. De voksne er ogsaa sikre paa at de har set nok af gamle ruiner og laengtes efter frodige jungler og lange sandstrande.

Vi proever i oejeblikket at komme ind i Costa Rica, men vi har besvaer med Taca air, som ikke vil tillade os at flyve hvis vi ikke har en returbillet eller en billet videre ud af Costa Rica - rimelig svaert da vi ikke kan betale en eventuel busbillet paa nettet - busselskabet modtager ikke online reservationer. Vi har kontaktet det danske konsulat i Costa Rica, som har givet bolden videre til konsulatet i Equador, Quito.

En af de naermeste dage skal vi videre nordpaa, mod Tumbes, hvor vi hygger et par dage ved vandet inden vi skal ind i Equador. Der er tit problemer ved graeserne, dog haaber vi at ungerne kan mildne deres humoer.
Den mest almindelige form for transport er ved hjaelp af bus. Store busser med baade toilet og fjernsyn. Nogle serverer ogsaa baade morgen, middags, og aftensmad paa turen. Der er stor sikkerhed omkring os naar vi rejser med disse busser og det er meget betryggende, da vi har ungerne med. Dog glaeder vi os til en planlagt togtur i Equador. Der staar i vores rejsebog at man kan sidde paa togets tag...kan man mon spaende ungerne fast uden problemer fra de andre passagerer?

Ellers gaar tiden med at spise en masse usunde ting, gaa lange ture, slapper af med spansk fjernssyn, laver kryds-og tvaers samt laeser en stille stund i vores medbragte boeger, mens alle andre droener afsted i deres fortravlede tilvaerelser. HA HA.