Thailand

04-04-2007

Det var en kaempe oplevelse at komme fra muslimske Malaysia til buddistiske Thailand. Vi er ikke kommet langt fra molen i Satun foer vi moeder smilende mennesker - sikken en forskel. Ungerne maa hurtigt vaenne sig til at de gerne vil roere ved dem men paa en glad og venlig maade. Vi tager en taxi til byen og venter udenfor en 7 - 11, hvor vi provianterer drikkevarer og nogle haeslige staerke chips.

Det er heldigvis en lille lokal bus uden vinduer som skal transportere os op mod Trang som er et knudepunkt for bevaegelser i det Andamanske hav.
Vi glaeder os allerede til at besoege de mindre oeer hvor vi skal bade, snokle og bare slappe af for en gang skyld....
Vi finder et stort hotel med TV og varmt vand - stadig en fantastisk oplevelse naar man har siddet i en meget varm bus et par timer!
Vi gennemploejer guidebogen og finder en restaurant hvor de laver pizzaer. Mums og saa er vi klar til at bestille vores naeste rejsemaal. I et lille rejsebureau finder vi oeen Ko Hai, hvor vi kan faa rig mulighed for at snokle dagen lang.

Trang har ikke meget at byde paa og varmen er ulidelig. Chefen for rejsebureauet henter os tidlig naeste morgen og koerer os til molen hvor langbaadene venter paa os. Vi kan allerede maerke de positive vibrationer fra det afkolende vand. Hopper glade og forventningsfulde i baaden og med "fulde" skipper finder baaden hurtig sejlruten til Ko Hai. Omraadet er fyldt med kaempe klippeformationer, hvor der er gode muligheder for at snokle.

Ko Hai er en meget lille oee......dog er der resorter langs hele den oestlige strand. Vores resort er det aeldste paa oeen...og det kan man sagtens se! Vi faar et kaempe vaerelse med 2 Queensize senge, eget bad med KOLDT vand og med havudsigt. Badetoejet lader ikke vente paa sig og paa et splitsekund er vi ude i vandet. Her er bare totalt smukt, isaer naar man ser oeen fra havet.

Vi bruger de naeste 5 dage paa at udforske oeen - der var kun 1 sti! Vi snoklede overalt og vi havde nogle fantastiske oplevelser: vi saa en blaeksprutte som skiftede farve naar den bevaegede sig. Vi saa ogsaa en hel flok stingrays - rokker, der er brune med blaa prikker. De gemmer sig i snadet og man skal passe meget paa ikke at traede paa dem. V brugte kajakken! Vi saa massere af papegoejefisk, kaempe soestjerner og tusinde af andre farverige fisk, hvis navne vi ikke kan huske. Vi har endda investeret i nogle meget grimme flydeveste, saa vi faar den bedste oplevelse overhovedet. Det kan vaere anstrengende at snokle og holde oeje med ungerne samtidig. Vestene giver mig en smule mere frihed og derudover kan de mange langbaade bedre se hvor vi er - vi haaber at de undgaar os, for det er svaert at se advarselsfarverne paa vores slidte snokler. Vi har ogsaa investeret i en identifikationstavle som vi kan have med os naar i snokler. Vi hyggede os i det meget eksklusive resort Fantasy, hvor restauranten boed paa alt mellem himmel og jord. Priserne var latterlig lave - heldigvis!

Vi har snakket meget om hvad vi skal lave mens vi er i Thailand; skal vi rejse op i bjergene nordpaa eller skal vi blive sydpaa hvor vi kan bade og nyde varmen?

Vores vaerste problem er visaet som skal fornyes d. 24 april. Vi haaber at naa til Cambodia, men ellers maa vi en tur tilbage til Malaysia, da graensen til Burma er lukket pga uroligheder. 2 politimaend blev kidnappet den anden dag og det er stadig uvis hvad der er set med dem. Den Thailanske regering besluttede at lukke graensen indtil sagen er overstaaet. Det er vist en tilbagevendende situation, ligesom den i sydoest Thailand, hvor buddister og muslimer er i totterne paa hinanden. Regeringen advarer om ikke at rejse i omraadet, da flere er blevet slaaet ihjel de sidste 14 dage.

Vi er dog heldige, da vi kun moeder glade og meget venlige mennesker. Her i Krabi ligger en skandinavisk restaurant, hvor man kan vaelte rundt i smoerrebroed, moerbradgryde med kartoffelmos og ikke mindst vafler med floedeskum!!!

Hold da op hvor har meget af vores daglige budget havnet i Cafe Europa.....ungerne noed godt af de mange laekre desserter, mens jeg noed de mange informationer om omraadet. Luksus og jeg fik endda laest nogle danske sladderblade, mens jeg hyggede mig med en rigtig kop kaffe og dertil hoerende chokoladekage! Ja, livet er godt!!!

Vi skal videre her til morgen - drengene ligger stadigvaek og snuer i det varme vaerelse og om lidt vil jeg overfalde 7-11 igen. En kold yoghurt og frisk juice er lige hvad man har brug for her i varmen. Vi glaeder os til at komme ud til havet igen. Railay er den naeste by paa programmet - de aeldre laesere husker sikkert en James Bond film med titlen The man with the golden gun - den er optaget ikke langt fra Railay, saa det kan vaere vi lige tager med paa en Bondtur mens vi er der. Ungerne har vist mere lyst til at laere at klatre. Der er et selskab som underviser roedder i at klatre paa de store klippeformationer - moren vil sikkert teste gearet selv inden poderne faar lov!

Vi tager videre til Ko Phi Phi, Ko Lanta og maaske tilbage til Ko Hai - vi vil ikke laegge saa mange planer endnu.
Thailand er indtil videre et fantastisk land med masser at byde paa: vi mangler stadig at besoege Tiger Tempel - haaber at vores meget dyre forsikring daekker eventuelle skader!!! Vi ser ogsaa frem til Bangkok, hvor vi bliver noedt til at koebe ekstra tasker til drengene, hvis vi skal have plads til alle vores indkoeb.
Vi slutter igen, da vi skal ud paa nye eventyr.

14-04-2007

Vi har oplevet det bedste som Thailand kan byde paa - ingen tvivl om det! Vejrguderne har varet supergode ved os, resorterne har vaeret af en fantastisk kvalitet og attraktionerne isaer i og paa vandet har vaeret en meget stor oplevelse for os alle sammen.
 
Hver dag byder paa nye eventyr hvis man bare ved hvor man skal lede efter dem. Som skrevet foer saa er mange af vores stoerste oplevelser kommet fra vores snokleture og paa Koh Phi Phi fik vi den stoerste!

Sejlede rundt med en superfin kaptajn som ungerne rigtig hyggede sig med, de fik lov til at dele frokosten og frugten ud til paasagererne - de havde en fantastisk dag! Turen var starten paa min foedselsdag og den kunne ikke have varet bedre! Vi sejlede rundt om Phi Phi oeerne og stoppede flere steder for at snokle. Saa kaempe huler og solede os paa Maya Beach hvor filmen The Beach er optaget, svoemmede igennem huller i klipperne mens vandmasserne slog os ind mod de koralbeklaedte klippevaegge.....men vi hyggede os!

Sean var heldig at se en lille haj ude ved Shark Bay, mens Connor og jeg saa en Titan Triggerfish ifoelge vores fiskekort. Vi snoklede paa lavt vand - vi snoklede paa meget dybt vand og vi noed den fantastiske verden der er under havets overflade.

Tilbage paa land og alt saltvandet var vasket af os, begav vi os ned til Matt's Joint - en dansk restaurant som blev indviet samme aften. Menuen var god gammeldags grillmad med kartoffelsalat - og den var ganske god!, masser af salat og store laekre grillpoelser.....superlaekkert og vi gik traette og maette tilbage til hytten.

Vi sejlede videre til Koh Lanta, hvor de saedvanlige opstemte taxichauffoerer og resortbiler med deres mange skilte forvirrede mig et oejeblik og jeg fik booket et resort langt dyrere end vi normalt bor paa, men ungerne tiggede og moren gav op. Sikken en luksus - det har vi ikke proevet foer! Poolen blev ungernes favorit og moren maatte paent ligge og laese sladderblade.
 
Vi havde dog den store oplevelse af snakke med en dansk boernebogsforfatter - drengene har laest mange af hans boeger, saa vi havde en fantastisk hyggelig aften i hans selskab.

Vi bookede ogsaa en snokletur herfra og seljede den lange tur til Koh Hai og Emeral Cave. En noget skraemmende oplevelse, da man skal svoemme i totalt moerke igennem en 80 meter lang tunnel mens alle andre vaelter rundt omkring. Sikkert igennem og vi kunne slappe af i det smukke groenne vand med stejle klipper rundt omkring os, mens sommerfugle paa stoerrelse med underkopper dansede forbi vores ansigter. Hvis man er i omraadeet skal man ikke snyde sig selv for denne oplevelse!

Vi tog videre til Koh Samui paa den oestlige side af Thailand - turen forloeb uden problemer og vi ankom sendt om aftenen, hvor moren mister balancen paa et stejlt fortov og maatte reddes af en stakkels lokal mand som sikkert har faaet en mindre rygskade efter at skulle holde fast i mig, min store rygsaek og vores turtaske.....men mange tak fik han ihvertfald. En tur paa hospitalet og et par X-rays og jeg kunne fortsaette turen. Intet braekket, dog var mine ledbaand beskadiget og jeg skal holde foden i ro i mindst 3 uger....hvordan skal det lige lade sig goere, naar man rejser som vi goer? Foden voksede og voksede og er lige nu en smuk blaalig farve med en ydre ring af violet! Elefantkvinden humper omkring mens ungerne springer som smaa gazaller.

Hvert aar den 13 april fejrer Thailaenderne Songkran - en vandfestival, hvor man skal haelde vand paa hinanden. Det er starten paa et nyt aar og alle er meget opstemte. Drengene havde faaet nogle store vandpistoler og allerede aftenen foer gik vi i krig. Alle er med og de lokaler koerer rundt i gaderne i deres store biler med vandbaljer, saa alle kan faa vand til deres pistoler. Der smides med vand fra balkonerne, fra restauranterne og fra forretningerne. Jeg gik ned til 7-11 for at koebe morgenmad og efter 3 minutter var jeg gennembloedt og havde talkum i haaret!

Ungerne hyggede sig - de teamede op med de lokale drengepiger og udgjoere et herligt syn! Vi havde time out for at faa forkost og gik tilbage til slagmarken, mens jeg sad paa en stol og fik buksevand hvert andet minut. En rigtig sjov og vaad dag hvor Sean og Connor fik afloeb for deres vandmani - indtil videre. Pistolerne skal selvfoelgelig med hjem ogsaa selvom de ved at de selv skal baere rundt paa dem et godt stykke tid endnu.

En enkelt ubehagelig oplevelse: Sean kom og fortalte at en meget fuld mand havde roert ham, hvor smaa drenge ikke skal roeres! Jeg fandt en politimand og forklarede ham situationen. Manden fik en skideballe og saa var den sag afsluttet, men ikke ifoelge mig. Jeg gik tilbage til politimanden, fortalte at hvis den fulde mand roerte ungerne igen, saa ville jeg betale for at faa ham taevet! Han kiggede paa mig og sagde det var okay....
Vi saa ikke mere til svinet - heldigt for ham!

Resten af dagen fik vi brugt vores lattermuskler, sled plastikket paa pistolerne og havde fiskehud overalt da moren sagde slut ved 6-tiden.
Lasagne paa Pizzahut og hjem til Ray Charles' film inden vi traette faldt i soevn, selvom de festede ihaerdigt i hytten ved siden af!!!

 

03-05-2007

Vi fortsatte vores rejse til en lille oee cirka 2 timers sejlads nord fra festoeen Koh Samui. Vi traengte til fred og ro ovenpaa de vaade og festlige Songkrandage. Ko Tao skulle vise sig at vaere et rigtig godt valg: vi fik et hotelvaerelse paa et dykkerresort til en fantastisk pris - inklusiv var en kaempe nyanlagt swimmingpool. Ungerne elskede den og ville saa noedigt forlade den..Resortet laa paa en grund hvor det oprindelige habitat var bevaret - en tropisk regnskov! Palmer og okideer alle vegne - et smukt og afslappende miljoe at befinde sig i. Om aftenen taendtes fakler paa stranden hvor vi noed aftensmaden siddende ved lave borde med numserne begravet i sandet.
Vildt hyggeligt!!!

Den lille by indeholder alt hvad vi havde behov for: det var jo netop her at jeg fandt en lille fransk bager som laver de laekkerste Brownies og en skoen Cafe Latte..... Ungerne vaelter sig i iskager, daasecolaer og Mentos!

Det bedste vi foretog os paa Ko Tao var endnu en snokletur. vi kan simpelthen ikke faa nok af det vaade element med et mageloese rev. Foerste stop var ved Shark Bay, men guiden var ikke saerlig god til engelsk og kun faa af os forstod at der virkelig er hajer i bugten og at det var normalt at se et par stykker.
Vi saa selvfoelgelig ingen, men en lettere rystet Brite saa meget nervoes ud da han kravlede ombord igen: han havde set hele 5 hajer paa stoerrelse med ham selv og de havde kredset rundt omkring ham....
Jeg er nu rimelig glad for at vi ikke saa nogle hajer - hajer er bedst paa Animal Planet! De naeste fire stop aabnede en overvaeldende skoenhed og vores stakkels kamera kom paa overtid. Vi har saa heldige at mange af billederne er blevet rigtig gode. Vi saa Barracudaer, kaempesoestjerner, masser af soeanamoner og tonsvis af smukke fisk der nysgerrigt svoemmede taet omkring os. Ko
Tao er virkelig det smukkeste sted vi har snoklet her i Thailand.

Desvaerre maatte vi forlade oeen, da vores visa snart udloeber, saa vi sejler til Chumphon hvor vi tager bussen - den lokale til Bangkok (BKK). Frokosten er inklusiv og vi nyder et vaskeaegte Thaimaaltid paa en vejrestaurent. Ankommer til BKK efter moerkets frembrud og fikser en meget dyr taxi til vores hotel i omraadet Banglamphu. Banglamphu er kendt for sin meget vilde festgade Th Khao San, hvor man kan koebe drink i en gulvspand, faa lavet dreadlocks og koebe alverdens piratkopier. Vores hotel ligger et par gader derfra og da vi ankommer saa sent har de kun luksusvaerelserne tilbage.

Vi orker ikke at lede efter andet hotel - betaler regningen og gaar op paa vores meget flotte vaerelse: der er sgu morgenkaaber og sutsko, fyldt barskab, kaempe senge, laekkert badevaerelse og stor balkon! Vi mangler skam intet og efter et velfortjent varmt bad, smider vi os i de rene senge, glor TV og sover laenge.

Morgenmaden er heldigvis inklusiv, men det meste er Thaimad og vi bryder os altsaa ikke om ris og lune retter om morgenen. Noejes med kaffen og toast! Rummet udskiftes med et noget billigere og det er sgu stadig okay luksus. Stadig med balkon - dog ud mod en befaerdet vej, morgenkaaberne er kun halv laengde.....

Vi suser ud i kaempebyen BKK - vores foerste maal er Britisk Airways for at faa lavet vores billetter om, men de er desvaerre lukket. Vi er alle blevet enige om at rejsen snart slutter - vi har ikke mod paa at fortsaette laengere: vejret bliver kun varmere, rygsaekkene er tunge og man er traet af busser, hoteller og restauranter.

Thailand har vaeret et fanstastisk land at rejse rundt i - vi har mange positive oplevelser med hjem, men vi er efterhaanden treatte og irriteret paa mange smaa scams der er her. De fleste smaa rejsebureauer kan man ikke helt stole paa. Det samme goer sig gaeldende for transporten: dyre priser, forskel i priser, mangelfulde informationer, tyveri - vores guidebog er fuld af advarsler og man har ikke et roligt oejeblik indtil man ankommer sikkert til sin destination. Opslidende!
 
Jeg gik selvfoelgelig lige i faelden paa Hualamphon jernbanestation. Vi skulle en tur til Cambodia for at forny vores visa. Toget koerer til Aranya Prathet og man kan krydse graensen uden problemer. Togene ankommer dog alt for sent og man skal overnatte ved graensen, hvilket boer undgaaes hvis man kan! Mens jeg stod og overvejede vores naeste traek kommer en thaikvinde op til mig og tilbyder sin hjaelp. Hun kan tilbyde en VIP bus til graensen, visahjaelp og lokal bus til Siem Reap. Vi bliver noedt til at acceptere tilbuddet og vi foelger med til et lille bureau, hvor endnu en smilende Thaikvinde paent snyder mig for 2000 bath - naesten 240 kroner og med et dagligt budget paa 3500 bath, saa er det mange penge!
Ombord paa VIP bussen, hvor fjernsynet selvfoelgelig ikke virker efter deres promotiondvd for Angkor og lokummet er i uorden, finder jeg ud af at jeg har betalt 3 gange saa meget som de andre rejsende - jeg er tosset!Turen forloeber stille og roligt til graensen - visa bliver ordnet (aagerpriser) og vi koeres til graenseovergangen. smides af bussen og skal igennem et meget langtsomt forloeb med kaempekoeer foer vores stakkels guide atter finder os igen. Vi "saettes" i et hjoerne af et udsat menneskefyldt sted hvor vi skal vente paa bussen i cirka 20 minutter.
 
Jeg bryder mig ikke om stedet og beder om at komme et andet mere sikkert sted indtil bussen endelig kommer - naar man rejser som vi goer saa finder man hurtigt ud af at 20 minutter sagtens kan vaere 30 eller 40 maaske mere, hvis man virkelig er uheldig! Bliver koert til en stoerre busterminal uden problemer - dog ligner alt omkring os et bombet lokum. Der er ingen asfalt eller fortove - der ligger skidt alle vegne og jeg har allermest lyst til at loebe tilbage til Thailand saa hurtigt som muligt.

Vores lokale bus ankommer og vi mases ind paa meget smaa saeder (plastik - varmt...) og der er ingen air-con!Her skal vi saa sidde de naeste 5-6 timer paa en vej uden asfalt med huller saa store som swimmingpools...

Guidebogen advarer om denne tur, men vi havde intet valg, hvis vi skulle se templerne i Angkor. Turen blev et sandt helvede - rygterne siger at et ukendt flyselskab betaler den cambodianske regering for ikke at asfaltere vejen. Vi turister skal sgu nok klare en tur-retur, men jeg taenker nu mere paa lokalbefolkningen, der dagligt skal kaempe med vejens elendigheder. Ved en lille restaurent holder vi ind for at spise og benytte toiletfaciliteterne??? Ved afgang er bussen gaaet i stykker - det var godt nok underligt at bakgearet ikke fungerer laengere! vi har heldigvis en britisk mekaniker med ombord, men han bliver paent smidt ud af bussen sammen med de andre uvidende.
 
Chauffoeren tager sig et ekstra hvil i mellemgangen, men vi sveder i den moerke nat. Der er selvfoelgelig intet galtl med bussen - kun et velkendt tidstrick, hvor bussen ankommer meget sent til byen og man bliver koert til et gaestehus som chauffoeren har lavet en aftale med. Pludselig koerer bussen igen og vi bumper videre gennem et kraterlandskab uden gadebelysning. Ungerne hygger sig - jeg er dog glad for vores koeresygepiller....

Ankommer klokken lort til Siem Reap - gaestehuset er skam udemaerket til smaa 10 dollars pr. nat. Der er TV, varmt vand og en lille restaurant.

Angkor ligger lige rundt om hjoernet og vi hyrer en tuk-tuk og en guide til den naeste morgen, hvor vi skal turnere templerne.
Sover desvaerre elendigt - vi har buddistiske munke som naboer og de er aabenbart vilde med Thaikaraoke, hvilket boer vaere en form for tortur ligesom vandtortur. Skraekkeligt - de forlader vaerelserne ved 6-tiden og vi faar et par timer med dejlig fred og ro!

Efter morgenmaden koeres vi til indgangen hvor vi koeber et tredagspas til 40 dollars- jeg lyver Sean et aar yngre, da boern er gratis og jeg vil ikke betale mere til korrupte politikere end vi absolut skal goere. Kun 17 procent af billetprisen bliver i Angkor - resten forsvinder til finansministeriet i Phnom Penh. Der er dog adskellige donationskasser ved de mange templer og disse penge bliver i Angkor - vi vaelger at stoette dem istedet.

Det er svaert at beskrive Angkor - man skal se det! Hvert eneste tempel (og dem er der rigtig mange af) aabner enestaaedne oplevelser: de mange stonecarvings er breathtaking, junglens overtagelse af ruinerne, smaa hemmelige gange og kamre - jeg kan blive ved....

Vi brugte to hele dage i Angkor i stegende hede med smaa irriterende boern der alle saelger T-shirts, boeger og legetoej. Maden blev indtager ved smaa lokale boder til meget dyre priser, men det hoerer med til at besoege Cambodias eneste traekplaster. Vi vil ihvertfald aldrig glemme den fantastiske udsigt fra lotustaarnet i Angkor Wat.
Siem Reap er en by man ikke behoever at bruge meget tid i - Deadfish blev dog vores ynglingsrestaurant ogsaa selvom hele kaelderen er fyldt med krokodiller - de kan dog kun ses paa vej mod toiletterne...
Der var dog hverken diller, hunde, katte, rotter eller orme paa menuen - hvilket man skilter med ved indgangen. Betryggende maa man jo sige!!!

Vi beslutter os for at tage tilbage til BKK og hele den lange tur gentages dog uden forsinkelser.
ankommer i BKK, hvor Sean uheldigvis maler en ATM med baade hans frokost og aftensmad. Han ser bleg ud og har sikkert faaet en maveinfektion. Puttes i en ren seng efter et varmt bad.

De naeste par dage bruges paa turistattraktioner, indkoeb og afslapning, men BKK er virkelig ikke en by for os. Larm, trafikkaos og luftforurening. Vi har kun en uge tilbage men vaelger at tage sydpaa til Hua Hin - kun 4 timer fra BKK. Vi booker et godt hotel med pool og 200 meter til stranden dog er vejret ikke til strandturen, da det nu har regnet i mere end 36 timer og alle gader er oversvoemmet.
 
Vi glaedes dog over roen, den gode mad og vores flinke hotelpersonale. Lidt laengere nede af gaden ligger en dansk restaurant og der har vi spist de sidste par dage: Sean har set sig meget glad paa rullepoelsemadderne, Connor nyder fiskefiletter og jeg saetter gerne taenderne i en dansk hakkedreng med bloede loeg, kogte kartofler og brun sovs - ja, vi er godt nok soegelige men det kan man vel godt tillade sig efter snart 9 en halv maaned, ik?

Inden vi forlod BKK tog vi ned paa jernbanestationen og forlangte pengene tilbage fra bureauret som snoed mig og tro mig - jeg fik sgu dem alle sammen tilbage igen!! De har nok aldrig moedt en sur dansk kaelling der ikke bryder sig om at blive snydt!

Imorgen koerer bussen tilbage til BKK, hvor vi skal goere et sidste forsoeg paa at komme ud til tigertemplet inden vi rejser tilbage til Danmark.
Nu er turen snart slut...eller det tror Sean og Connor at den er, men de ved jo heller ikke at deres far venter paa os i London og at vi bliver hos ham en lille uges tid. De har virkelig savnet ham! Glaeder mig meget til at se dem naar de opdager ham. Nok for denne gang - der bliver maaske en gang til, hvem ved?

 

31-05-2007

Vi ankommer uden de store problemer til Bangkok og kører straks til vores "gamle" hotel hvor vi får et langt bedre værelse end sidst. Mindre larm og bedre udsigt... Der tilbringer vi de sidste dage inden vi skal videre til London.

Connor havde allerede inden rejsen ønsket at se Tigertemple, så vi bestilte en tour hvor vi skulle hilse på de store sultne kattedyr. Vi havde mødt en del andre der havde besøgt templet og havde antydet at tigerne var dopet, hvilket vi selvfølgelig ikke var interesseret i, men når vi alligevel var så tæt på, så skulle vi også pille ved de smukke kræ - om de var dopet eller ej!

Dagen startede klokken 7 om morgenen med en rigtig lang køretur ud til det flydende marked. Vi kom ombord en meget lang båd hvor en ældre kvinde uden det mindste besvær sejlede os gennem de mange snævre kanaler og tilidst havnede vi ved et kæmpestort marked med det sædvanlige turistgøgl. Vi er godt trætte af deres massive salgsteknikker og med flere vrede udsagn snoede vi os gennem helvedes forgård indtil vi blev sejlet tilbage.

Vi blev kørt tilbage til markedet for at slås med de jordfaste handlende, som ikke var meget mere tolerante end deres flydende kolleger..... Vi snoldede og skyndte os tilbage til bilen for at få de bedste pladser!!! Bagerst hvor sæderne kunne lægges ned og vi kunne slappe af mens chaufføren drønede op mod floden Kwai. Blev selvfølgelig brutalt vækket og forladt ved næste turistattraktion, hvor tusindis af andre busser og biler smed deres menneskelige inventar ud for at gå en tur over floden Kwai - vejret var fantastisk og turen over broen var en meget positiv oplevelse.
Et lille tog kørte frem og tilbage mens vi sprang fra platform til platform for at undgå påkørsel. På den anden side stor en enlig elefant og tiggede søde sager. For små 100 B = 17 kroner købte vi tre poser sukkerrør som vi fodrede den sukkerglade elefant med. Den var desværre lænkede og havde tydeligt en ualmindelig kedelig tilværelse - ligesom så mange andre smukke væsener i disse egne.
 
Elefanten måtte hjertens gerne komme med os hjem, men vi har i forvejen alt for mange kilo med i bagagen og med de priser overvægt koster idag, så må den sgu blive ved floden Kwai, hvor den kan nyde daglig indtagelse af ekstreme mængder sukkerrør. Og så snakkede vi ikke mere om den elefant!!!

Næste stop var det vi havde ventet på hele dagen. Ved 4 tiden ankom vi endelig til Tigertemple hvor vi betalte en 300 B for at liste igennem den store jernlåge og traske trætte og varme op af stien til Tigercanyon.
I kløften befandt sig mange trætte og varme tigre som lå henslænget overalt - lænken var obligatorisk og langt de fleste tigre så meget placide ud i den sene eftermiddagshede. Vi forventede nok at de var lidt mere vågne og måske et enkelt brøl havde været vores præference, men selve synet at disse enorme kræ var en fantastisk oplevelse som både jeg og drengene var meget begejstret over.
 
Vi tilbragte en time med at blive fotograferet md diverse tigre - i vågen tilstand og i sovende tilstand. Superflotte billeder! Vi gik længere op i templet og fandt tusindvis af andre spændende dyr som også bor i templet.
 
Vi ankom heldigvis tæt på spisetid, så da tigrene var eskorteret tilbage til deres bure, kunne de andre dyr så nyde aftensmaden i fred og ro og uden de sultne blikke fra tigrene der måtte nøjes med kogt kylling. Sean og Connor hjalp til med fodringen og vi hyggede osi selskab med hundredvis af små grise, store vandbøfler og altædende geder. Vi kunne sagtens blive der resten af aftenen men turen tibage til Bangkok ville tage mindst tre timer, så vi måtte tilbage til den varme bil og lægge sæderne for sidste gang og lukke øjnene mens chaufføren endnu engang overtrådte samtlige færdselsregler.

Søndag skulle vi mod lufthavnen ved 6 tiden og havde hele formiddagen og eftermiddagen til at købe de sidste souvenirs. Ellers hyggede vi os med TV, hente vasketøjet og spiste is og slik indtil vi i hast begav os mod bilen som skulle køre os til den spritnye lufthavn, hvis navn ingen kan udtale. Den er bare superflot og kæmpestor. Vi skulle først flyve på den anden side af midnat men skulle være der ved 9 tiden. Det blev så en ventetid på små 3 timer hvor vi fik take-away, slik og sodavand, mens ungerne snakkede med valutadamerne.....

Check-in var smertefrit indtil de opdagede hvor mange stykker håndbagage vi havde. Øv, kun en pr. person og vi havde en del mere.....

Mobset og trætte af ventetiden snød vi os endelig igennem og kunne vælte rundt i luksusforretningerne indtil Mastercardet glødede.
Rigtig trætte smider vi os endelig i flysæderne og ihærdigt afprøves samtlige kanaler på TVét mens vi utålmodigt venter på første servering af lækkerier.

Flyveturen er som altid stille og rolig og vi sover lidt, spiser lidt og ser rigtig meget TV.
Vi lander i London og ungerne ved at de skal hente dees bagage for vi skal skifte terminalbygning. Uden spørgsmål springer de ud gennem Arriveldøren og møder deres far, som var kørt op fra Portsmouth for at se dem. De havde ingen anelse og tror kun at han skal være sammen med dem i de 4 timer vi har som mellemlanding.

Men stor bliver glæden da vi fortæller dem at de skal blive hos ham i en hel uge. Efter de første fortællinger og krammeture går vi ud af lufthavnen - Sean kigger på mig og spørger: hvad skal du mor? Jeg bliver nødt til at komme med, da far skal på arbejde, I kan jo ikke være alene på hotellet, vel? Øv og atter øv, men det kan altså ikke blive anderledes. Nu har de godt nok hængt på mig i næsten 9 ½ måned og nu skal de trækkes med mig en uge til.....

Vi kører alle sammen sydpå, hvor Colin har ordnet hotel. Vi viser drengene hvor de engang havde boet, de steder hvor de legede og selvfølgelig en tur til flådebasen hvor fars skib ligger i tørdok.
Vi har kun et problem og det er vejret - der er hundekoldt og det både blæser og regner. Vores tøj passer absolut ikke til forholdende og de næste par dage bruger vi en formue på nyt tøj.

Colin har heldigvis taget fri det meste af tiden, så vi skal køre en tur til Skotland hvor vi skal overraske svigermor/farmor på hendes fødselsdag. Første dag arbejder Colin og vi besøger basen for at se HMS Nottingham - ungerne får en kæmpe rundvisning og jeg slapper af med en kop kaffe og voksent selskab. Derefter pakker vi bilen, da vi skal køre tidligt for at undgå trafikken ved Birmingham og Manchester. Ungerne glæder sig som vanvittige: første besøge farmor og holde fødselsdag, så køre til højlandet hvor vi har lånt en campingvogn og derefter besøge fætter Harry, tante Fiona og onkel Peter. Harry er jævnalderne med Sean, så der er virkelig grundlag for intens leg og chancen for at bruge deres nyerhvervede engelskkundskaber.

Det blev en uge med masser af hygge, fantastisk natur og genskabelse af relationer mellem vores udenlandske familie. Vi nød det alle sammen og med tårer i øjnene kørte vi sydpå mod London, hvor vi mandag d. 14 maj skulle tage afsked med Colin og flyve den korte tur til København, hvor hele den pukkelryggede ventede på os.

Sikken en velkomst og hold da op hvor blev jeg glad da jeg så mine søde kolleger med Dannebrog og kæmpe smil. Jeg modtog en flødeskumskage og en varm kop kaffe som ønsket....
Nu skal vi hjem til far og mor hvor de gamle værelser står parate til de hjemvendte rygsæksrejsende og menuen står på frikadeller, sovs og kartofler...mums.

 

| Svar

Nyeste kommentarer