Gode råd om rejse i Vietnam

Vietnams vejr er en sammensat og kompleks størrelse, der varierer alt efter årstiden, samt hvor i landet man befinder sig. Landet kan groft inddeles i 3 områder: det nordlige Vietnam ved Hanoi, det centrale omkring Hue og Hoi An og endelig det sydlige ved Ho Chi Minh City og Mekong deltaet.

Bjergområderne i nordvest og det centrale højland har sit eget vejrsystem, som man kender det fra bjergene i resten af verden. Det østlige Vietnam har en lang kystlinje ud til hhv. Tonkin Golfen og Det Sydkinesiske Hav. Her hersker der et tropisk monsun klima; fra maj til september dominerer den sydlige monsun med vinde fra syd - sydøst. Fra oktober til april dominerer den nordlige monsun med vinde fra Kina.

I Hanoi er der 4 årstider der fordeler sig på følgende måde:

Forår er fra marts til april med temperaturer fra 17-27 grader. Generelt er det en tør periode, der kan dog forekomme let støvregn.

Sommer er fra maj til september med temperaturer fra 24 til 34 grader - sommer er regntid, hvilket betyder at der forekommer byder og dagsregn, men også skyfrie dage.

Efterår er fra oktober til november med temperaturer fra 18 til 29 grader. Generelt en tør periode med solskin, der kan dog forekomme ustadigt vejr.

Vinder er fra december til februar med temperaturer fra 14 til 22 grader, hvilket er den tørre periode.

I Sapa-området vil temperaturerne typisk være 5-10 grader lavere end i Hanoi. Området har subtropisk klima om sommeren og tempereret klima om vinteren. Den årlige gennemsnitstemperatur i Sapa 15,4 grader med et maksimum på 29 grader og et minimum på 2 grader. De varmeste måender er juli og august og de koldeste måneder er december og januar.

Klimaet er uden tvivl den største faktor for rejser i Vietnam - det er ulideligt varmt i Hanoi, sammen med den intense luftforurening er varmen og den høje luftfugtighed en daglig lidelse. Selv de indfødte bruger de tidlige morgentimer til at få rørt sig og igen sent om aftenen. Det er konstant air-condition tændt - lige meget om du sidder på en restaurant, på hotellet, i bussen....de lokale sidder med ventilationerne tændt mens de forsøger at hænge sammen samtidig med at de slider rundt med alverdens ting og sager.

Vi led under Hanois intense varme - vi rejste i tidsrummet d.3/7 til d.15/7 - hvis man ikke trives med temperaturer tæt på 40 grader og med en luftfugtighed der ligger omkring 80% så skal man finde et andet rejsemål end Hanoi/Vietnam. Man skal hele tiden holde sig hydrateret - vandet skal købes i butikker, hvilket også minder os om turisternes negative påvirkning af miljøet. Og når nu jeg alligevel har nævnt miljøet, så er luftforureningen absolut også en anmærkning værd. 

I guidebogen står der at Hanoi er den asiatiske storby, hvor luftforureningen er værst. Der går heller ikke lang tid, førend vi kan mærke det i halsen og lungerne. Langt de fleste Hanoianere har mund/næsebind på når de kører på knallerterne - de er udemærket klar over forureningen.

I Hanoi bor der omkring 6,8 millioner menneskerv og med en knallertpark på omkring 4½ milloner, så er der god grobund for en solid forureningskilde. Der køres på en lav kvalitet brændstof, hvilket er med til at indekset for PM10 er tæt på 150 mikrogram på kubikmeter, hvor WHO anbefaler en grænse på 20 mikorgram. 

Guidebogen beskriver at Vietnam stadig har langt igen, inden de mest almindelige miljøhensyn er velintegreret - vi var meget uimponeret over mængden af skrald alle vegne. Vel vidende om at de fleste Vietnamesere lever et fattigt liv med fokus på andre vigtigere ting end miljøet, så undrer det os, at der på de mest turistbesøgte steder væltede rundt i affald.

Vi havde muligheden for at bade i Chay River, men med kun 10 kilometer til den kinesiske grænse, så undlod vi grundet vandforureningen fra Kina. Der er kun få vandrensningsanlæg i Vietnam - kun omkring 14% af splidevandet bliver renset. Selv de store industrier har ikke krav om rengøring af spildevand eller andet spild. Vietnam importerer store mængder farligt affald fra nærliggende lande dog uden at kunne deponerer affaldet sikkert. Det er dog ikke denne altoverskyggende affaldsproblematik, der vil afskrække os fra at besøge Vietnam igen. Det er den almindelig tankeløshed fra regeringens side, hvor der ikke satses på uddannelse eller oplysning omkring de presserende miljøproblematikker, der skurrer én i øjnene!

Vi så kun meget få steder, at der blev taget hensyn til miljøet ved f.eks. indsamling af affald eller genbrug. I Hanoi er der opstillet skraldespande med forskellige logoer, så det er muligt at sorterer i affaldet.

I Halong bugten blev det hurtigt tydeligt at årevis af udnyttelse af de ellers så smukke kalkstensøer og lagunerne har ødelæggende effekt - overalt var der affald! Vi vred vores pagajer igennem plasikaffaldet, vi gloede på flyderne - flasker, papir og poser indtil vi opgav håbet på at se smuk natur. 550 både sejler dagligt fra Halong Bay med turister, der gerne vil opleve "where the dragon descends into the sea" og det der følger med er hurtig afsættelse af affald i havet - vi burde jo ikke være sådanne nogle hyklere, for det er ikke mange årtier siden at vore sregering havde en tilgang til havet der lød "havet sletter alle spor" og vupti, så hældte vi tønder med affald overbord, vi overfisker vores egne farvande med teknikker, der ødelægger havbunden og det omkringliggende habitat, vores østlige naboers grænseværdier for bioakkummulerende stoffer som f.eks. kviksølv hældes lystig i Østersøen uden retsforfølgelser.

Så når jeg sejler igennem plastik fantastik i Vietnam med en kedelig smag i munden, så skal jeg lige erindre at vi ikke er så meget bedre selv - også taget i betragtning vores høje niveau af miljørigtig viden!

Men en sejltur med kajakker i Halon Bugten er ikke noget for en kræsen turist - det er ikke det syn man oplever som guidebogen beskriver - det skal tages med et kilo salt! Som vores guide forklarede, så har den Vietnamesiske regering luftet tanken om at lukke for turistsejlads i en periode på 2 år, så biotopen kan få fred og ro - det lyder som en god ide, men den kan ikke stå alene! 

Som så mange andre lande i Asien og ikke mindst Syd- og Mellemamerika oplever man som rejsende at dyrevelfærd ikke er et begreb der bliver taget hensyn til i det omfang vi gør her hjemme. Vietnam er ikke anderledes og man vil opleve dyretransporter af f.eks. grise, der kan få en tåre frem i øjet.

Også salget af dyr på markederne var svære at fordøje - billederne viser blandt andet hvordan dyrene opholder sig inden salget. Selv når vi vandrede i bjergene oplevede vi at dyrene levede under elendige forhold. Værst er det når det handler om vores egne kældeyr. Hunde og katte - som var bundet i alt for små bure uden mulighed for at rejse sig eller søge væk fra varmen. 

Transport af levende dyr er også et issue som de selv arbejder med - vi så anskuelsestavler med påbud med at transportere grise bag på knallerterne i små trænge bure - men vi så desværre også at de gjorde det alligevel. Det er vel hulens svært at ændre sådanne forhold bare ved en anskuelsestavle. Og hvorfdan skulle man ellers få grisen fra A til B?

Intet er mere irriterende end emsige sælgere, da forsøger at få ens opmærksomhed med intens råben eller fysisk berøring. I Hanoi oplevede vi ikke at begrebet "hassling" var udpræget. Det er helt almindelig at man som turist bliver oppasset i det øjeblik man står stille eller vil kigge lidt på sagerne i en tilfældig biks. Det er forholdsvis nemt at slippe af med sælgerne i Hanoi, men det er en helt anden sag, når man først er i bjergene.

Det nordlige Vietnam er samlingspunktet for flere etniske minioriteter, som alle har en helt fantastisk historie med interessante riter. På Topas Ecolodgee har man samlet disse miniorieters fortællinger i en lille bog, hvilket var meget oplysende. I det område hvor vi rejste bor der 5 forskellige grupper og især 2 af dem, havde spændende metoder til at komme i tæt kontakt med os turister.

Flower H´Mong var den første gruppe vi mødte på vores vandring. De holder også til i byen Sapa, hvor vi stødte på dem næsten inden vi kom ind på vores hotel. De vandrer rundt i byen med deres børn fra tidlig morgen til sen aften. De sælger tekstiler, tasker og små souvenirs. De var ganske tilforladelige, dog kunne de små piger godt være irriterende og ikke ville gå væk selv efter man havde købt af dem. Dog følte vi at der altid var et smil på deres læber selvom de havde et slidsomt liv.

Ved Topas Ecolodge blev vi mødt af de mere aggressive Red Dao kvinder. De holder til lige udenfor lodgen og undlader ingen at komme eller gå uden et nærmere bekendtskab. De havde faktisk fået forbud på at komme ind på Topas´grund fordi de terroriserer turisterne med deres emsige salgsmetoder.

De var faktisk de mest nærgående sælgere vi mødte på vores tur - det var ikke en rar oplevelse at komme tæt på dem. Vi gik en aftentur rundt om lodgen på en Buffalo Track og blev hurtigt mødt en an Red Dao kvinde. Hun "angreb" en anden dansker som måtte undvige hendes salgsmetoder den halve time det tog førend vi var sikkert inden på grunden igen. Vi troede at han tog slæbet, men opdagede at de andre havde set os komme fra den anden side - de stormede nærmest mod os og ville komme imellem os, mens de råbte og skreg af os. "U happy?" "U buy from me?" mens vi forsøgte at klatre igennem mudderet og komme ind i sikkerhed igen.

Topas havde forsøgt at lave en aftale med dem, men det havde desværre ikke lykkedes for dem. Nu sidder de troeligt lige udenfor resortets indgang og afventer de næste stakkels turister. Som vores guide Thang sagde til os - bare sig med en fast stemme "No" og gå videre - og tænk engang det virkede på Flover H´Mong damerne, der ville følge med os på trekket.

Hvis man er en ihærdig forhandler, der nyder at prutte om prisen, så skal man smide sig for ulvene udenfor Topas Ecolodge - jeg er sikker på at man vil få nogle fantastiske souvenirs med hjem - vi oplevede kun at varene blev dyrere jo længere sydpå vi kom. Så smøg ærmerne op, fyld bukselommerne med Dong og lad dig forføre at de smilende "U happy?" Red Dao kvinder. Du får med garanti en god handel med hjem - skynd dig så tilbage til lodgen, hvor du i loungen bestiller en kold nypresset pineapple juice mens du reflekterer over at du faktisk fik 3 håndsyede kosmetikpunge til 100.000 Dong (30 kroner) - vupti, så blev de souvenirs til familien hurtigt ordnet.